24 timer ved havet

24 Timer ved Havet i Sæby bliver en kæmpe fest

– arrangørerne er blæst bagover af den rekordstore tilslutning!

 

Med over 700 solgte billetter til 24 Timer ved Havet, bliver det den største fest i løbets historie!

Der bliver slået deltagerrekord igen i år – sidste år var antallet på lige omkring 600 deltagere og året før var der 343 tilmeldte, så der er sket en drastisk fremgang i tilslutningen til det smukke og hårde løb langs Sæbys kyst.

Det er helt tydeligt, at der de seneste år er gået sport i den lange distance, for i år har lidt over 250 løbere kastet sig ud i enten DM, 24 timers single løb eller 24 timers stafet – og også på 12 timer er der langt flere tilmeldte end de forgangne år, så der skal nok blive forrygende god stemning på pladsen og på ruten!

Der er netop åbnet for tilmelding igen for dem, som kom for sent, det bliver dog uden medalje, men med adgang til ét døgns fuldstændig vild og ekstatisk løbefest, hvor elite og amatør, børn og voksne løber side om side.

Der er både gengangere til at fejre rekordåret, men der er også virkelig mange nye deltagere, som ikke har været med før, og under 40% kommer fra Nordjylland, så holdet bag 24 Timer ved Havet har virkelig formået at tiltrække nye deltagere i år.

– Det er vildt fedt, at der er en øget tilgang i antal deltagere, det gør det ekstra sjovt at være arrangør, når folk støtter op og har lyst til at være med – både lokalt, men også alle dem, som kommer rejsende hertil, for at deltage i løbet, udtaler medarrangør Nana Hyllested begejstret.

Der er masser af plads på Paradisjorden til at slå sig ned på en grøn plet og heppe på deltagerne, og ifølge vejrudsigten bliver det et smukt og solrigt døgn, og den prognose håber arrangørerne på holder, så Sæby bliver vist frem fra sin fineste side lørdag den 31. maj fra kl. 12 – søndag den 1. juni kl. 12.

Se også…

Årligt fællesmøde

Årligt fællesmøde

Erhverv og kommune i tæt dialog om fremtidens muligheder   Tirsdag eftermiddag mødtes bestyrelserne fra de tre erhvervsforeninger i Sæby,...

Sæby Kirke – Sankt Mariæ

Sæby Kirke – Sankt Mariæ

Sæby Kirke - Et historisk vartegn med unikke kalkmalerier Sæby Kirke, også kendt som Sankt Mariæ Kirke, er et af Nordjyllands mest imponerende og...

© Sæby Erhvervsforening – Designet af R Stjerne

Privacy Overview

Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner af hjemmesiden du finder mest interessant og nyttigt. Læs mere