Generalforsamling Sæby Erhvervsforening

Foto: Samuel Kanu

To erhvervsprofiler indtræder i Sæby Erhvervsforening

Sæby Erhvervsforening afholdt deres generalforsamling på Kærskovgaard med over 50 fremmødte medlemmer. En vedtægtsændring har udvidet bestyrelsen fra 16 til 18 medlemmer, hvilket har muliggjort optagelsen af to erhvervsprofiler: Henrik Bruun Nielsen, direktør i Im. Stiholt A/S, og Claus Christensen, direktør i Sæby Fiskeindustri A/S.

Bestyrelsen har i 2024 opnået imponerende resultater, herunder et succesfuldt købstadsjubilæum, godkendelsen af en statsligt udpeget energipark og finansieringen af Vandsportens Hus på Sæby Havn. Derudover har de stået bag projekter som en kirsebæralle, en skaterpark, fornyelse af Tovet i Sæby og nye parkeringspladser ved Søndergade, som styrker turismen og byens erhvervsliv.

Forperson Kim Müller fremhæver bestyrelsens engagement og de frivillige erhvervsfolks indsats for at udvikle Sæby, samtidig med at byens autentiske identitet bevares. Sæby oplever en stigende tilflytning af unge familier, og foreningen driver bl.a. netværket “Rundt om Sæby”, hvor 30 ildsjæle arbejder for lokal udvikling og fællesskab.

Sæby Erhvervsforening`s bestyrelse består af: 

Forretningsudvalg

  • Kim Müller, CEO Roblon, (Formand)
  • Martin Gadensgaard, CEO Thoraso (1. næstformand)
  • Rune Dam Dyhr, Regionsdirektør Erhverv Sparekassen Danmark (2. næstformand)

Den øvrige bestyrelse i Sæby Erhvervsforening ser herefter ud som følgende

  • Nikolai Ronne, indehaver Norhvin
  • Jacob Thorup Larsen, advokatfirmaet Kühnel
  • Brian Andersson, direktør Frederikshavn Handelsskole
  • Brian Stenbro, CEO B6 Nordic
  • Bjarne B. Friis, Blik & Rør arbejderforbundet, Frederikshavn Afd.
  • Brian Fabricius, direktør Hotel Viking
  • Torben Schioldan, afdelingsdirektør Nordjyske Bank, Frederikshavn
  • Tina Christensen, Tina Christensen.dk – Trivsel-Udvikling-Ledelse
  • John Sørensen, DMTonline
  • Karsten Thiessen, direktør Sæby Varmeværk
  • Rikke Stjerne, indehaver R Stjerne
  • Per Højbjerre, indehaver PH-Decom
  • Søren Østergaard, indehaver Lundegaard Avl
  • Henrik Bruun Nielsen, direktør Im. Stiholt A/S
  • Claus Christensen, direktør Sæby Fiskeindustri A/S

Se også…

Sæby Kirke – Sankt Mariæ

Sæby Kirke – Sankt Mariæ

Sæby Kirke - Et historisk vartegn med unikke kalkmalerier Sæby Kirke, også kendt som Sankt Mariæ Kirke, er et af Nordjyllands mest imponerende og...

Sæby som forfatterby

Sæby som forfatterby

En perle for forfattere og kunstnerisk inspiration Sæby, den idylliske købstad ved Kattegat, har gennem historien været mere end blot et smukt...

© Sæby Erhvervsforening – Designet af R Stjerne