Sommerbesøg i Sæby Kirke

Sommerbesøg i Sæby Kirke

Sommeren er kommet og med den bydes flere turister velkommen i Sæby. Det mærkes også i Sæby Kirke, hvor mange turister finder ind i den smukke kirke. Kirkedøren er åben hver dag – hele dagen. Alle er velkommen til at nyde det smukke kirkerum, tænde et lys og bede en bøn.

I løbet af sommeren er der offentlige rundvisninger i kirken hver tirsdag kl. 11. Det gælder den 1., 8., 15., 22., 29. juli og den 5. august. Det koster 20 kr. pr. person. Desuden kan der bestilles specielle grupperundvisninger for min. 10 personer. Her fortælles om kirkens historie, de smukke kalkmalerier, alteret med Jomfru Maria og meget mere – som ekstratur kan man komme op i tårnet.

Hver mandag i ulige uger, næste gang den 30. juni, er der kaffe på kanden på kirkegården, hvor bordet er dækket til kaffe og te med tilbehør og gode samtaler. Det begynder kl. 10.

Og hver søndag er der Gudstjeneste i kirken kl. 10. Søndag den 29. juni holdes musikgudstjeneste i anledning af den Internationale Musikfestival i Sæby med sognepræst Mads Callesen, organist Peter Emil Ryom, kirkens kor og Musikkorps Sæby.

Søndag den 6. juli er der Højmesse med provst Peter Jessen – også her er der musik, korsang og fællessang og efterfølgende kirkekaffe.

Det blev i ugens løb offentliggjort, at Sæby Kirke skal danne rammen, for Frederikshavn Kommunes officielle modtagelse af Kongeparret, når de gæster Frederikshavn Kommune på deres sommertogt. ”Det glæder os, at kommunen har valgt vores smukke rum, og til denne anledning specielt sideskibet, til at afholde den officielle reception. Vi ser frem til det store besøg”, siger formand for Sæby Menighedsråd Anne-Marie Glistrup.

Se også…

Kom og vær med

Kom og vær med

Dans 3 gange gratis - prøv om det er noget for dig Alle kan være med uanset alder, ung som gammel, øvet elle uøvet.Tag venner, naboer og familien...

Kongeparret gæster Sæby

Kongeparret gæster Sæby

Kongeparret er den 25.-28. august 2025 på sommertogt med Kongeskibet Dannebrog. D.M. Kongen og Dronningen gennemfører et sensommertogt den 25.-28....

© Sæby Erhvervsforening – Designet af R Stjerne

Privacy Overview

Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner af hjemmesiden du finder mest interessant og nyttigt. Læs mere